Privat behandlingshjem med fokus på alkoholbehandling
Find ro i nye rammer hos Toftehuset
Er du på udkig efter et trygt og professionelt behandlingshjem, hvor du kan få hjælp til at overvinde dit alkoholmisbrug? Toftehuset i Hviding ved Ribe tilbyder effektive behandlingstilbud, som giver dig muligheden for at trække dig væk fra de vante omgivelser og finde ro i nye rammer. Vores beliggenhed i det skønne Sønderjylland gør det oplagt for borgere fra Bramming og Esbjerg, men også for personer fra Sjælland, der søger behandling i helt andre omgivelser end dem, de er vant til.
Omfattende alkoholbehandling og botilbud
Hos Toftehuset tilbyder vi et omfattende udvalg af behandlingsforløb, som tilpasses den enkeltes behov. Vores behandlingshjem har plads til 6 beboere samt 3 eksterne pladser, og vi fokuserer på alt fra afgiftning, stabilisering og primær alkoholbehandling til udslusning og omsorgsbehandling.
Som både behandlingssted og botilbud tager vi imod borgere med psykisk ustabilitet, der har behov for ekstra støtte under deres behandlingsforløb. I tæt samarbejde med de anbringende myndigheder sikrer vi, at hver beboer får den nødvendige hjælp med respekt for deres individuelle behov.
Vi kan hjælpe med:
- Døgnbehandling
- Afgiftning
- Primær misbrugsbehandling
- Omsorgs- og efterbehandling
- Behandling af gravide med misbrug
Derudover tilbyder vi clean hjemløshed (§110) og ambulant behandling.